Admiralitetet fandt ud af at det var tøj for mange penge 18 rdl. Og 55sk., så derfor blev der i 1789 vedtaget man kunne købe det til 2/3 af prisen ved Søetatens beholdning, men det kunne stadig tage ½ år, at tjene pengene til det med den gage man fik udbetalt. I 1838 kom der til at stå helst blå bag flere af klædningsstykkerne, og man fik 3 rdl. i påklædningspenge, det har været noget af en broget flok ombord.

I 1816 var der blevet indføres en sort kokarde for flådens personel. Den erstattes 1842 af nationalkokarden i rød/hvid. Og den 09 MAR 1847 Huebånd med skibenes navne anskaffes for første gang for kgl. regning til orlogsgasternes blanke hatte.
Med Grundlovens vedtagelse i 1847, ophørte indrulleringen og erstattes af værnepligt, det havde i første omgang ingen indflydelse på uniforms kraget, den indkaldte skulle stadig selv medbringe det hele, og fra 1857 indførtes der krav om ensartethed, der blev fremstillet modeller af klædningsstykkerne, og sendt ud til udskrivningschefen, for at de værnepligtige kunne få fremstillet noget tilsvarende at medbringe. Når de værnepligtige mødte til tjeneste fik de udleveret en rød/hvid kokarde og et huebånd forsynet med tjenestestedets navn, det blev syet på huen, og de løse ender hang ned i nakken.
Som man kan se på billedet af en matros fra 1858, sider kokarden foran på huen, og man kan ane den blå pompon, der er på toppen af huen, den bæres stadig af eleverne på Georg Stade.
Man betragter året 1857, som det år hvor uniformen blev indført i Søværnet, og nej de hvide striber på kragen har ikke noget at gøre med Lord Nelson, kommer mere sanseligt fra Caribien, hvor de lokale piger når de vaskede sømandens tøj, lavede broderinger på kraven.

I 1870 nedsatte man en kommission, der skulle komme med nyt forslag til et beklædningsreglement, og man oprettede beklædningsmagasinet under Orlogsværftet. Man kunne nu vælge om man ville anskaffe beklædningen selv, eller lade sig iklæde af søværnet, der blev fastsat et daglig beløb så munderingspenge, hvis man havde valgt selv at iklæde sig fik man ved hjemsendelsen udbetalt de optjente munderingspenge, hvorimod man som iklædt, skulle aflever munderingen, men hvis man havde været så lang tid i tjeneste, at man havde optjent det fulde beløb i munderingspenge, fik man lov at beholde munderingen.